Åbning af daginstitutioner og grundskole – Covid-19

- Hvordan du kan forholde dig som forælder

Gæsteindlæg af Catrine Madsin. |  14. april 2020

Fra onsdag d. 15/4 åbner Danmark lidt igen, og startskuddet lyder først hos børnefamilierne med børn til og med 5. klasse. Det har givet mange reaktioner fra forældre landet over.

I dette indlæg vil du få:

  • Indblik i neuropsykologien bag, hvorfor både børn og voksne kan reagere utrygt i den aktuelle
    situation, samt hvorfor vi ikke alle reagerer ens.
  • 5 helt konkrete bud på, hvad forældre kan gøre lige nu og her for at forberede sig selv og ens børn på kommende opstart i daginstitution og grundskole. Her er der spækket med links og konkrete værktøjer lige til at gå i gang med.

Børn og voksnes reaktioner på oplevet fare/corona

Det menneskelige nervesystem er bygget til at reagere på fare. Når vores hjerne opfanger fare på færde, sætter den gang i vores stresssystem, så vi mobiliserer alle ressourcer til enten at kæmpe, flygte eller fryse. Det er som udgangspunkt et sundt system, der gør, at vi kan mobilisere vores kræfter til at toppræstere, samt at vi fx som art har overlevet at møde løver på savannen og bjørne i skoven.

I dagens vestlige verden møder vi dog sjældent løver på savannen eller bjørne i skoven. Men det er akkurat samme grundlæggende stresssystem, der sættes i gang, hvis man som forælder oplever corona-virus som en trussel mod sin egen eller sit barns trivsel og helbred. Vores stressreaktion afhænger af en kombination af, hvordan vi er som menneske, samt hvilken arv og livshistorik vi har med os.

Derfor møder vi også mange forskellige reaktioner lige nu, men de fleste ligner vores helt normale
reaktioner i situationer, vi oplever som utrygge eller direkte farlige. Nogle bliver fx hurtigt frustrerede og taler med store ord, nogle bliver ængstelige og får øgede katastrofetanker, nogle forholder sig helt stoisk til fakta, og andre er et sted midt imellem og udviser en naturlig skepsis men forholder sig i øvrigt roligt.

Voksnes utryghed ”smitter” børnene
Vi voksne har en særlig opgave lige nu med at huske på, at voksne er børns trygge base. Børn ser og
efterligner voksnes reaktioner, så hvis vi voksne er utrygge, vil vores børn mærke det og reagere på det. Derfor er det godt at starte med at kigge på egne usikkerheder og reaktionsmønstre og overvejer, hvad vi har brug for svar på, og hvilke strategier vi kan give videre. Lidt som metaforen fra flyveren – tag iltmasken på selv, før du hjælper dit barn, så klarer I jer begge bedst muligt.


Hvad kan jeg gøre lige nu og her som forælder?

Her følger 5 idéer:

#1 Søg informationer fra medier med høj troværdighed

Sociale medier har en stor stemme i nutidens informationsstrøm, og det er en stor styrke, at vi kan kommunikere på tværs af geografi, sociale klasser, osv. Men kildekritikken kan være lav, og der er ofte entendens til at samles i grupper, hvor vores holdninger ligner hinanden.

Opsøg derfor informationer fra medier, der er kendt for at have høj troværdighed. Det kan fx være Sundhedsstyrelsens materialer og anbefalinger om corona-virus

DRs ”Detektor” har også set på, hvad vi ved om, hvor farlig corona-virus er for børn.


#2 Tjek din e-boks for Sundhedsstyrelsens brev med gode råd til forældre ifht. opstart af skoler og daginstitutioner

Sundhedsstyrelsen har i disse dage udsendt et brev til at alle forældre med børn, der skal i daginstitution eller grundskole efter påske. Der er helt konkrete forlag til emner og sætninger, som kan være gode i samtalen med dit barn.

Brevet findes også her.

 

 

 

 

 

 

 

 


#3 Se Sundhedsstyrelsens små film om kommende opstart samme med dit barn

Sundhedsstyrelsen har lavet to små animationsfilm, som kan ses sammen med dit barn. Når I har set filmen, kan I tale om dem og minde hinanden om dem, når der opstår spørgsmål i hverdagen.

 

 

 

 

 

 

 

 


#4 Vær konkret og giv konkrete eksempler

Børn er meget konkret tænkende, og jo yngre de er, desto mere konkret tænkende er de. Derfor er der behov for, at vi voksne giver helt konkrete eksempler, som de kan genkende fra hverdagen. Fx:

Hvor langt er 2 meters afstand?

  • Læg fx en tommestok mellem jer og vis hvad 2 meter konkret er.
  • Hold en 2 meter lang snor mellem jer og gå rundt om barnet for at vise, at det gælder hele vejen rundt om barnet.
  • Mål almindelige ting, som barnet kender fra sin hverdag. Hvad er egentlig 2 meter? Fx
    • En voksencykel?
    • Hvor mange spisebordsstole ved siden af hinanden?
    • Er det højere end far?

Hvordan vasker man sine hænder godt, og hvornår skal man vaske dem?

  • Se Sundhedsstyrelsens film til børn om, hvornår og hvordan man skal vaskehænder

#5 ”Tøm hjernen” – Skab visuelt overblik over spørgsmål og svar

Hvis du selv eller dit barn er utryg ved situationen, kan det være godt at være opsøgende på både
spørgsmål og svar. Nogle af de mest almindelige kilder til usikkerhed og frygt er nemlig at mangle viden og overblik over, hvad der skal ske. Og hjernen bliver nemt overvældet af at holde styr på usikre tanker og spørgsmål i længere tid. Her kan det være godt at ”tømme hjernen” for spørgsmål, så vi får styr på usikkerheder og fakta. Og når deter skrevet ned eller vist med tegninger, er det ude af hovedet, og det er samtidig nemt at give samme svar næste gang, usikkerheden eller spørgsmålet opstod. På den måde sikrer vi både forudsigelighed og tryghed hos både børn og voksne. Man kan fx lave et skema, hvor fokus er på at holde styr på spørgsmål, fakta og hvad man kan gøre. Og når vi taler usikkerheder, kan det være godt at tilføje et lille ord som ”endnu” ved det usikre, fordi det signalerer til hjernen, at selvom vi ikke har svarene lige nu, så skal vi nok få dem. Det kan fx se sådan ud:

Spørgsmål/
bekymring
Hvad ved vi lige nu? Hvad ved vi ikke – endnu? Hvad kan jeg evt.
gøre (for at få svar)?

 

Start med dig selv:
Det kan være en god øvelse at starte med, at man som voksen udfylder sit eget skema. Så får man overblik over egene bekymringer og svar, og det er nemmere at agere roligt og med overblik, når man efterfølgende taler med sit barn.

Eksempel #1: Et skema udfyldt af en forælder kan fx indeholde disse spørgsmål og svar:

Spørgsmål/
bekymring
Hvad ved vi lige nu? Hvad ved vi ikke – endnu? Hvad kan jeg evt.
gøre (for at få svar)?
Hvornår starter mit barns skole? Skolen sender besked ud
senest tirsdag d. 14/4
Den præcise
opstartsdato
Afvent besked fra skolen
Hvilke forholdsregler skal skolerne tage? Sundhedsstyrelsen har
udsendt overordnede
retningslinjer
Hvad skolen helt
konkret vil gøre for at
leve op til
retningslinjerne
– Tjek sundhedsstyrelsens soveordnede retningslinjer her 
– Afvent skolens konkrete
udmelding
Hvad kan jeg som forælder tale med mit barn om for at forberede ham/hende på opstarten? Sundhedsstyrelsen har
udsendt et brev til alle
forældre, hvor de giver
konkrete anbefalinger til
emner at tale med børn om.
Hvordan det præcis
bliver i vores
skole/institution
– Tjek sundhedsstyrelsens brev her (s. 5-6).
Mit barn er i en særlig risikogruppe – hvordan forholder jeg mig så til skolestarten? – Spørg egen læge.
– Spørg skolen.
– Tjek Dansk Pædiatrisk
Selskabsanbefalinger her.
Hvad gør jeg, hvis mit barn udviser symptomer på sygdom? Store dele af befolkningen vil blive smittet med corona. Små og yngre børn har angiveligt ingen eller få symptomer. Følg sundhedsstyrelsens
anbefalinger ifht. at blive
hjemme.
– Tjek sundhedsstyrelsens
anbefalinger her for, hvordan
man forholder sig til
børns sygdom.
Hvordan støtter jeg mit barn, der tidligere har haft angst, så angsten minimeres eller ikke blusser op igen? Vi kender angstadfærden og de strategier, der har virket tidligere. Dem kan vi overføre til den nuværende situation, så vi er faktisk rimeligt godt klædt på. Hvad der måske
specifikt udløser
angsten i den nye
setting. Hvilke tanker og
bekymringer mit barn
har lige nu.
– Tal med barnet om fx,
barnets egne bekymringer, at de voksne også er opmærksomme på at hjælpe, samt at vi allerede ved, hvad der virker.
– Søg evt. hjælp hos de fagpersoner, der hjalp os
tidligere.

Links fra eksempel på voksenskema:

Tal med dit barn
Hvis dit barn har mange spørgsmål eller er utryg ved opstarten, kan det være en god idé at udfylde et skema sammen med barnet også. Her kan du som forælder spørge barnet om hans eller hendes spørgsmål. Dem skriver I så ned og noterer svarene ét for ét i kolonnerne ud for spørgsmålet. Ingen spørgsmål er dumme – jo flere spørgsmål I får besvaret sammen, desto mere ”tømmes hjernen” for uro. Skemaet kan gøre det nemmere for både barnet og forældrene at videregive information eller at huske, hvad der er talt om, og hvilke svar der er givet. Når spørgsmålene opstår igen, er det også nemt at vende tilbage til skemaet og give samme svar. Skemaet kan også opdateres, når I får nye svar. Lad også meget gerne barnet skrive i skemaet selv, og find gerne billeder i blade/aviser eller fra nettet og sæt ind, så I hurtigt kan orientere jer, og det ikke-læsende barn selv har ejerskab over skemaet.

Eksempel #2: Et skema udfyldt i en samtale mellem forælder og barn kan fx indeholde disse spørgsmål og svar:

Spørgsmål/
bekymring
Hvad ved vi lige nu? Hvad ved vi ikke – endnu? Hvad kan jeg evt.
gøre (for at få svar)?
Hvornår starter mit barns skole? Skolen prøver alt hvad de kan for at blive klar til at åbne torsdag d. 16/4 Om de bliver helt klar, men så bliver de klar fredag eller mandag i stedet Venter på besked fra skolen senest tirsdag
Er alt helt som det plejer, når jeg kommer i skole igen? Nej, nogle ting er lige som de plejer, fx de samme lærere og de samme klassekammerater. Men både børn og voksne skal vænne sig til at gøre tingene lidt anderledes Ændrer skoleskemaet sig?
Skal vi være i vores eget klasselokale? (skriv de ting op, barnet beder om svar på, og som I skal søge svar op senere)
-Tjek listerne fra
sundhedsstyrelsens brev til forældre i e- boks d. 11/4 her.-Se også
Sundhedsstyrelsens lille animationsfilm om opstarten af hhv. børnehave og skole.
– Afvent skolens konkrete udmelding
Må jeg gå ind til far og mor om natten, hvis jeg bliver bange? Ja, altid! – Mor og far hjælper dig tilbage i egen seng og bliver hos dig, til du sover igen. (eller hvad aftalen er
hos jer)
Hvorfor må jeg ikke komme med ud og handle den ene dag, og næste dag må jeg
pludselig komme i skole igen?
Lige nu er det statsministeren og de andre kloge folk, der bestemmer. Og de ved, at det er tid til at komme i skole igen. Hvornår du må komme med i supermarked igen.
Hvis jeg starter i skole igen og smitter mormor og morfar, kan jeg så være skyld i, hvis de dør af corona? Nej.
Når du starter, har vi voksne valgt, at ingen af os skal se mormor og morfar i et stykke tid. Og når vi ser dem, husker vi at overholde de samme regler som i skolen for at undgå at smitte dem. Vi kan selvfølgelig FaceTime, der smitter vi jo ikke hinanden.
Hvornår vi kan besøge mormor og morfar igen fysisk.
Må jeg også lege med legekammerater igen, når skolen åbner? Ja, henne i skolen og uden for efter skoletid. Men der går lidt endnu, inden man må komme hjem til hinanden igen. Hvornår vi må have legeaftaler hjemme hos hinanden igen.
Jeg er bange for, at min angst bliver værre igen, gør den det? Det er normalt at blive utryg, når der sker mange nye ting, men det betyder ikke, at angsten vender tilbage.
Vi har jo prøvet det før, og vi ved, hvad du bliver utryg ved, og hvad vi skal gøre. Så vi er faktisk ret seje til at hjælpe hinanden med at slå angsten!
Hvad der præcis gør dig utryg i alt det nye – men det finder vi ud af og får styr på. Tal med forældre og lærere, når du bliver utryg. Sammen finder vi gode løsninger.

Vi håber, at ovenstående har givet inspiration til jer forældre, så I kan klæde både børn og voksne på til en
opstart, der er så tryg som muligt for alle parter.


Om forfatteren

Catrine Madsin

Catrine Madsin er psykolog med speciale i udviklingsforstyrrelser og belastningsreaktioner. Jeg er ansat på
Autismecenter Nord-Bo, hvor jeg arbejder med både fagpersoner, pårørende samt børn, unge og voksne
med autisme og andre diagnoser. Jeg formidle ofte viden om neuropsykologiske processer samt konkrete og
visuelt understøttede redskaber i arbejdet med at skabe udvikling og trivsel.