Hvordan finder jeg en god og dygtig børnepsykolog?

Hvordan finder jeg en god og dygtig børnepsykolog?

Af Jane Dyhr Johansen |  8. maj 2020

Hvordan finder jeg en god/dygtig psykolog til mit barn eller teenager?

Dette er et spørgsmål, som mange forældre stiller sig selv, hvis de har et barn, som af den ene eller anden årsag mistrives. Det er også et spørgsmål, som kan være meget svært at finde et svar på i junglen af tilbud, som der er derude – selv for en ”voksenpsykolog” som jeg. For hvad er en god børnepsykolog?

Efter sparring med børne- og ungepsykologerne Line Engedal og Marie Tolstrup, vil jeg i det følgende forsøge at give et svar på netop spørgsmålet om, hvad du som forældre eller pårørende skal være opmærksom på i din søgen efter en børne/unge psykolog.

Min motivation for at finde svaret på ”hvordan jeg finder en god børnepsykolog”

”Hvordan finder jeg en god børne- og ungepsykolog” er et spørgsmål, som vi hos Psykologhuset ReView også har stillet os selv, da vi for nyligt ansatte vores fantastisk dygtige børne- og ungepsykolog Line Engedal. Vi har altid haft stor ydmyghed over for behandling af børn, hvorfor vi ikke tidligere har tilbudt denne ydelse i vores klinik. Men vi fik mange henvendelser fra forældre, som netop ønskede et metakognitivt behandlingsforløb til deres barn, hvorfor vi i samarbejde med Marie Tolstrup indledte jagten efter vores egen børne- og ungepsykolog.

Nedenstående råd og opmærksomhedspunkter bygger derfor på de erfaringer og den viden, som jeg selv har fået i vores ansættelsesproces og det videre samarbejde med vores børne- og ungepsykolog Line Engedal.

Uddannelse og erfaring – hvad skal du være opmærksom på?

Titlen som psykolog er en beskyttet titel, som du som fagperson kun må benytte, hvis du gennemfører den fem år lange kandidatuddannelse i psykologi på universitetet. Hermed bliver du cand.psych. og opnår rettigheden til at benytte titlen psykolog. Herefter kan alle psykologer i princippet kalde sig selv børne- og ungepsykolog, hvorfor denne titel ikke er et kvalitetsstempel i sig selv. Der er derfor flere ting, du bør undersøge, hvis du vil sikre dig, at du har at gøre med en psykolog med special viden og erfaring inden for netop børne- og ungeområdet.

Et kvalitetsstempel er dog altid, at psykologen er autoriseret og eventuelt specialist. Autoriseret betyder, at psykologen har opfyldt de gældende krav fra Psykolognævnet, og at han/hun har haft adskillige klientforløb samt modtaget supervision og sparring fra mere erfarne psykologer.

Som specialist i f.eks. psykoterapi med børn, har psykologen derudover erhvervet sig en specialiseret efteruddannelse, utallige kurser, yderligere supervision og ofte gennemgået egenterapi med fokus på børne- og ungeområdet.

Når du har sikret dig, at psykologen som minimum er autoriseret, at er det også vigtigt at sikre sig, at psykologen har beskæftiget sig inden for børne- og ungeområdet. Derfor er det en god ide, at være opmærksom på psykologens tidligere erhvervserfaring/ansættelsesforhold.

Eksempelvis kan det være en fordel, hvis psykologen har arbejdet med børn og unge i offentligt regi, som f.eks. PPR (Pædagogisk psykologisk rådgivning) eller i børne- og ungdomspsykiatrien. Her vil psykologen have opnået kendskab til de hyppigste udfordringer og vanskeligheder, som børn og unge gennemlever samt erfaring med at undersøge, udrede og skelne mellem forskellige psykologiske og psykiatriske problemstillinger.

En psykolog med erfaring fra institutions- og skoleområdet (PPR), kender samtidig også skolesystemets rammer, tilbud og muligheder, hvilket er en fordel, hvis barnets vanskeligheder påvirker dets skolegang, og et samarbejde med skolen derfor bliver aktuelt. Samtidig har psykologen været tæt på de pædagogiske indsatser, der arbejdes med omkring børn med eksempelvis indlæringsvanskeligheder, ADHD m.fl., hvorfor han/hun kan tilpasse behandlingsforløbet og indsatserne omkring barnet til den givne udfordring.

Psykologer med erhvervserfaring fra det offentlige, er også bekendt med relevante rammer og lovgivning inden for børne- og ungeområdet, hvilket er yderst relevant, hvis en henvisning til en anden mere specialiseret indsats er nødvendigt.

Opsummerende kan et kvalitetsstempel derfor være, at psykologen har helliget sig børne- og ungeområdet, og derfor både har uddannelse og erhvervserfaring inden for dette område, hvilket uddybes nærmere i det følgende.

Udviklingspsykologisk special viden og screening – Hvad er hvad?

For at kunne tilbyde dit barn den helt rigtige behandling, er det netop vigtigt, at din valgte psykolog har erfaring inden for børne- og ungeområdet, således at psykologen besidder udviklingspsykologisk specialviden – her både viden om normaludvikling og afvigelser herfra. Denne viden og erfaring gør nemlig, at psykologen kan tilpasse behandlingen til barnets eller den unges kognitive, følelsesmæssige og relationelle udviklingsniveau – dvs. at psykologen evner at tilpasse sine spørgsmål og sin formidling til det pågældende barn samt sikrer, at viden og input fra terapien kan overføres til barnets hverdag – gennem eksempelvis træning og øvelser i terapien samt en øget forældreinddragelse uden for terapien.

Derudover sikrer den udviklingspsykologiske specialviden, at psykologen kan vurdere, hvis dit barn f.eks. har en underliggende børnepsykiatrisk lidelse (så som en autismespektrumforstyrrelse, opmærksomhedsforstyrrelse, kognitive udfordringer mv.). Hvis dette er tilfældet kan lidelsen og udfordringer forbundet dermed nemlig være en del af årsagen til f.eks. tristhed og/eller angstsymptomer, hvorfor det ofte er vigtigt, at der også arbejdes med den underliggende årsag til symptomerne i behandlingen – gennem f.eks. specialpædagogiske tiltag. Hvis det blot er tristheden og/eller angstsymptomerne, der i dette tilfælde behandles, er der kun tale om symptombehandling, og ikke behandling af årsagerne til symptomerne, hvilket hverken hjælper barnet eller forældrene på den lange bane. Hvis barnet er plaget af flere vanskeligheder er det netop vigtigt, at psykologen kan vurdere, hvilken der skal behandles først, samt hvornår og hvordan behandlingen af en anden vanskelighed eventuelt skal påbegyndes – eksempelvis hvis angsten ikke er aftaget som følge af de specialpædagogiske tiltag.

Et kvalitetsstempel kan derfor i denne sammenhæng være, hvis psykologen anvender screeningsværktøjer indledningsvist i behandlingsforløbet for netop af afdække eventuelle afvigelser fra normalområdet, målrette behandlingen eller sende barnet videre til anden relevant behandlingsinstans.

Forældresamarbejdet

I behandlingen af børn og unge, er det ikke kun barnet/den unge, der er i fokus i behandlingen. Forældre, søskende m.fl. vil ofte også inddrages i forløbet. Psykologen skal derfor kunne mestre forældresamarbejdet, således at barnet/den unge opnår et trygt behandlingsforløb, men uden at forældrene ekskluderes. Eksempelvis kan forældre have brug for hjælp til at forstå deres barns vanskeligheder, og få de rette værktøjer til at hjælpe og støtte deres barn.

Graden af forældreinvolvering i behandlingen er selvsagt meget forskellig, og psykologen skal her kunne navigere i og skelne mellem, hvad der er behandlingsmæssigt relevant, hvad der er henholdsvis barnets/den unges og forældrenes behov, samt hvad der er etisk og lovmæssigt forsvarligt. Forældresamarbejdet kan endvidere udfordres, hvis forældrene har svært ved at samarbejde grundet eksempelvis uenigheder om behovet for hjælp, skilsmisse mm. Her kan der måske være behov for et familieterapeutisk forløb eller viderehenvisning til et parterapeutisk forløb.

Alt andet lige er forældresamarbejdet en utrolig vigtig faktor, som aldrig bør tilsidesættes, og omfanget af dette samarbejde bør vurderes af en børne- og ungepsykolog i samarbejde med barn og forældre. Kvalitetsstemplet her er derfor netop erfaring med at arbejde med familien rundt om barnet og herunder at inddrage familien i behandlingsforløbet, når dette er relevant.

Opsummerende – opskriften på at finde en god børnepsykolog

Ud fra min erfaring som ”voksenpsykolog” og den viden som Psykologhuset ReView’s indtræden på børne/unge-området har givet mig, er det tydeligt, at der er markant forskel på behandlingen af børn/unge og behandling af voksne. Det er derfor super vigtigt at finde en psykolog, der, som tidligere nævnt, netop har helliget sig børne/unge-området. Og som ikke alene har dygtiggjort sig inden for dette felt, men som fortsat holder sig ajour og opdateret med relevant viden og forskning på børne- og ungeområdet.

Derfor vil jeg opfordre dig til at lede efter en psykolog, som:

  • Er autoriseret og eventuelt specialist/eller i gang med sin specialisering inden for børne- og ungeområdet
  • Har praktisk erfaring inden for børne- og ungeområdet – gerne i offentligt regi (PPR eller børne- og ungdomspsykiatrien)
  • Tilbyder en grunding udredning/screening inden et eventuelt behandlingsforløb igangsættes
  • Har erfaring i at samarbejdet med dem rundt om barnet – f.eks. forældre, søskende, lærer, skolesystemet m.fl.

Ovenstående er de opmærksomhedspunkter, jeg selv vil være opmærksom på, hvis jeg skal ”på jagt” efter en børne- og ungepsykolog til mit eget barn. Og når det så er sagt, så er det vigtigt at fremhæve, at, det findes mange specialer/kompetenceområder inden for børne- og ungepsykologien, hvorfor en psykolog sjældent besidder alle. Jeg vil derfor opfordre dig til at kigge efter en børne- og ungepsykolog, som besidder kompetencer til og erfaring med behandling af den udfordring, som netop dit barn har.  Er du fortsat i tvivl om, hvad du skal kigge efter, eller hvad dit barn har behov for, så må du altid ringe og få en kort afklarende snak med vores dygtige børne- og unge psykolog Line Engedahl. Du kan også læse mere om vores ydelser til børn, unge og deres familien på vores hjemmeside, ved at trykke her på linket, Eller gå direkte til vores børnepsykolog i Aarhus.

Jeg håber, at ovenstående er en hjælp til dig, som måske er forældre, bedsteforældre, moster eller lignende, og som netop har manglet vejledning til at finde den gode børne- og ungepsykolog.

Held og lykke med din jagt☺


Psykolog Jane Dyhr Johansen - uddannet cand.psych. fra Aalborg Universitet

Om forfatteren

Jane Dyhr Johansen

Jane er uddannet Cand.psych fra Aalborg Universitet, er autoriseret af Dansk Psykolog Nævn og har taget en to-årig efteruddannelse inden for Metakognitiv terapi samt intensiv dynamisk coaching.


Svært ved at sove – gode råd mod søvnløshed

Svært ved at sove – gode råd mod søvnløshed

Af Dorte Fløe Lemming  |  15. april 2020

Psykologens råd mod tankemylder ved sengetid

Vi kender det alle sammen. Problemer med at sove. Nogle af os oplever, at der er svært at finde ro i krop og tanker i indsovningsfasen, altså når vi ligger i sengen om aftenen og vil sove. Andre falder fint i søvn, men vågner midt på natten og bruger lang tid på at falde i søvn igen. De mest uheldige af os, har både svært ved at falde i søvn og svært ved at sove igennem, og bruger derfor timevis på at vælte rundt i sengen og tænke forstyrrende tanker.

I mit arbejde som psykolog møder jeg ofte mennesker, der har udfordringer med søvn, og derfor vil jeg i det følgende dele 5 guldkorn ud, til lindring af dårlig søvn.

1. Forsøg at hvile dig, opgiv at sove

Vi kan ikke tvinge os selv til at sove. Tvært i mod. Jo mere vi forsøger, jo svære er det. Derfor anbefaler jeg ofte min klienter, at gå i seng med en intention om at hvile ikke at sove. Falder man i søvn så der det en bonus, men ikke en streng nødvendighed.

Problemet, når vi VIL sove, er nemlig, at vi overtænker processen og gør noget naturligt til et projekt. Resultatet er frustration og uro. Vi fortæller os selv, at uden søvn, så bliver dagen i morgen helt forfærdelig. Vi forestiller os, hvor overskueligt det hele bliver, og fantaserer om mødet med chefen, der går helt galt, fordi vi ikke har fået sovet, arbejdsopgaverne vi ikke får styr på og de mange fejl, vi sikker vil lave.

Det er nærliggende at tænke, at manglede søvn hæmmer vores præstationer. Virkeligheden er dog oftest en anden. Faktisk kan vi utrolig meget trods manglende søvn. Det føles ikke rart at være træt og udmattet, men vi kan godt klare det. Det ved de fleste af os godt, men vi glemmer det, når bekymringerne tager fat i os.

2. Udskyd bekymringer og grubleri til næste dag

Mange af os føler, at tanker og følelser lever sit eget liv om natten. Helt ude af kontrol. Derfor kan det lyde svært at udskyde bekymringer/grubleri til næste dag, men det behøves det ikke være. Jeg har personligt forbudt mig selv at løse problemer, at planlægge eller at forstå udfordringer, når jeg ligger i min seng – Og det virker!

Jeg er overbevist om, at gode løsninger, ideer mm. kommer tilbage til os på et andet tidspunkt, hvis de er vigtige. Så i stedet for at gruble natten lang, så sætter jeg i stedet lidt tid af til de mange tanker næste dag. Det kan være, at jeg bestemmer mig for, at jeg må problemløse (og måske bekymre mig lidt) i et kvarter næste dag kl 9.00. I det kvarter sætter jeg mig med papir, kalender mm., så jeg kan skrive huskelister, sætte vigtige ting i kalenderen osv.

På den måde udskyder jeg mine bekymringer, planlægning og grubleri til næste dag, hvor jeg rent faktisk kan handle på det der kræver handling. Tankerne vil helt sikkert opstå i mit hoved, når jeg ligger i sengen om natten, men jeg forfølger dem ikke. Jeg ser, at de er der, uden at bygge bekymringsscenarier op eller forsøger at løse mulige problemer. Den del må vente.

Det lyder måske umuligt, men det kan faktisk forholdsvist nemt læres. Det kræver selvfølgelig træning og tålmodighed at lære sig at lade en tanke være til dagen efter, men det er langt fra umuligt. Pointen er den, at når vi ikke kobler os på en tanke og begynder at arbejde aktivt med den, så giver vi den mulighed for at ændre sig og evt forsvinde igen. Hvis vi kobler os på den, så giver vi den opmærksomhed og energi – Og hvordan kan den så få lov at forsvinde, så du kan sove?

3. Indfør “putte-rutiner”

Vi ved alle sammen, at børn har brug for genkendelige rutiner inden sengetid. At de har brug for at geare ned og for at falde til ro med en bog, en sang eller lidt krammeri inden sengetid. Hvis vi forsøger at putte et barn, der er høj på sukker eller speedet af adrenalin efter en vild leg, så tager det oftest længere tid at få barnet til at falde i søvn – Måske det samme gælder for voksne?

Måske bør vi voksne også skabe genkendelige, rolige og rare rutiner inden sengetid, hvis vi vil give os selv de bedste forudsætninger for at geare ned og dermed falde i søvn? Det er helt klart min erfaring. Både i forhold til mig selv, men også min erfaring i arbejdet med mine klienter, og derfor er gode aftenrutiner et af mine bedste råd.

Da det er forskelligt, hvad der gør os rolige og trygge, så skal du selvfølgelig eksperimentere lidt med dette, så du finder den kombination, der er bedst for dig. Af gode aktiviteter kan nævnes; tage et varmt bad inden sengetid, læse en bog, lytte til musik, lave en kort vejrtrækningsøvelse, når du ligger i sengen, småsludre med din partner en halv time inden sengetid, drikke en kop kamillete, tage et fodbad osv.

4. Hold dig fra skærme mindst en time før sengetid

Vi hører det hele tiden, og du ved det sikkert godt, men du følger det med stor sandsynlighed ikke. Tvært i mod er det min oplevelse, at mange mennesker med tankemylder og uro, tager deres telefon eller Ipad med i seng og ligger og surfer på sociale medier, når de ikke kan sove. – Og det er en rigtig dårlig strategi. Lyset fra skærmene stimulerer nemlig kirtlerne bag øjet – så du i stedet for at producere melatonin og blive søvnig, producerer serotonin og forbliver vågen.

Når vores døgnrytme får lov at styre, vil vi naturligt omdanne serotonin til melatonin om aftenen i takt med at lyset udenfor aftager. Lidt firkantet sagt, så er melatonin vores naturlige søvnhormon og derfor en forudsætning for, at du kan falde i søvn. Når vi omgiver os selv med blåt lys fra tv, computer, tablets og telefoner, så fortæller vi kroppen, at det stadig er dag. Vi er dermed i gang med at forstyrre døgnrytmen og det indre ur, idet vi bremser den naturlige dannelse af melatonin.

Når vi beslutter, at nu vil vi sove, så går vi fra “fuld dagslys” ind i et mørk rum og forventer, at kroppen nu er klar til at sove – som hvis vi kunne trykker på en on/off-knap. Sådan fungerer kroppen bare ikke. Den skal nu først i gang med at danne melatonin og gøre os klar til indsovningsfasen.

Problemet med dette er, at mange af os bruger “ventetiden” på at spekulere over udfordringer fra dagen i dag, problemer vi kan møde i morgen og fremtidige bekymringsscenarier vedrørende næste måned eller måske næste år. Som du måske har erfaret, at så gør bekymring og bearbejdning af tanker os ofte anspændte og urolige, og man falder ikke i søvn, når man er i alarmberedskab…


Psykolog Dorte Fløe Lemming - uddannet Cand.psych. fra Aarhus Universitet og har en certificering som Metakognitiv terapeut, Level II

Om forfatteren

Dorte Fløe Lemming

Dorte er uddannet Cand. psych. fra Aarhus Universitet, er autoriseret af Dansk Psykolog Nævn og har, udover sin 3-årige efteruddannelse i Metakognitiv terapi, også en certificering som StressCoach


Tilbage til hverdagen – en forældreguide til dig med bekymrede børn

Tilbage til hverdagen – en forældreguide til dig med bekymrede børn

Af psykolog Line Engedal, cand.psych. aut. og psykolog Marie Tolstrup, cand.psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi med børn.

Af Line Engedal  | 

Mange familier har, i forbindelse med COVID-19 nedlukningen af Danmark, fået vendt op og ned på deres hverdag. Med den gradvise åbning lige om hjørnet, er der derfor også mange forældre som i disse dage bekymrer sig om, hvordan de bedst muligt kan støtte deres børn, så de sammen kan vende tilbage til en form for hverdag udenfor hjemmet. En hverdag der i en periode fremover vil være ny, anderledes og foranderlig.

For at hjælpe så mange børn – og forældre – gnidningsfrit tilbage til en sådan, ukendt og ny hverdag har vi i det følgende samlet nogle opmærksomhedspunkter og vejledning til mest mulig forudsigelighed og stabilitet, baseret på vores faglige viden og mangeårige erfaring med børn og bekymring/angst.

Hjælp dine børn ved at vende tilbage til gamle rutiner og rytmer:

  • Gamle sengetider og morgenvækning genintroduceres flere dage inden skolestart. Når man laver døgnrytmen om og begynder at vække børn tidligere, vil de i en kort periode få mindre søvn – det er naturligvis godt at få dette overstået, før hverdagen for alvor begynder, så barnet har tilstrækkelig energi til denne tid. Hvis rytmen er skredet meget, kan det være en fordel gradvist at vække sit barn tidligere og tidligere i dagene op til, at hverdagen begynder.

 

  • Gamle morgen- og aftenritualer genintroduceres. Det kan være svært for børn fra den ene dag til den anden at gå fra f.eks. at stå langsomt ud af sengen og blive mødt med et lækkert morgenbord til en morgen, hvor man skal hurtigt fra a til b og kun lige kan nå at sluge en portion havregryn på vejen.

 

  • Forsøg at fastholde de samme rutiner morgen og aften. Det kan være vigtigt for børn, der skal vænne sig til store forandringer i hverdagen, at rutinerne er de samme hver dag. Dette kan være med til at skabe overblik, genkendelighed og tryghed i en ellers foranderlig og lidt kaotisk hverdag, så her har du som forælder et vigtigt arbejde at gøre i at skabe struktur. Så selvom mødetidspunkterne kan variere, og dagene kan se lidt forskellige ud i disse tider især, er det ofte muligt at have den samme rækkefølge i hverdagsrutinerne. En del af de daglige rutiner kan med fordel være faste aflastende pauser med rolige individuelle aktiviteter, der kan give ro til hovedet, som kan være på hårdt arbejde.

 

  • Tydelige – og gerne tålmodige voksne. Bekymring, og for nogle forældre, usikkerhed ifm. en gradvis retur til hverdagen, kan øge angstniveauet og resultere i irritabilitet. Selvom det kan være udfordrende og svært i pressede og stressende situationer, skal vi som forældre have fokus på, at fastholde roen og tålmodigheden. Det kan være godt at minde sig selv om, at ens barn er på hårdt arbejde i denne omstilling. Barnet kan netop her have brug for en gentagen tydelig og konstruktiv guidning (med fokus på det, de skal gøre fremfor det, de skal holde op med at gøre).

Børn med tendens til ængstelse og bekymring kan have særligt brug for:

  • At de voksne indrammer og afgrænser snakken om de temaer og sammenhænge, som vækker bekymring. Der er fortsat mange usikkerheder og uklarheder, og for nogle en fremtid som endnu ikke føles tryg og sikker. Vær som voksen opmærksom på hvordan du håndterer dette, og sørg for at dit barn mindst muligt bliver involveret i din bekymring.

 

  • At begynde at øve sig i at udholde sin ængstelse og sit ubehag i mindre frygtede situationer inden opstarten i skole/institution. Fx: Gradvist se flere kammerater. Man kan starte med at ses virtuelt, hvis det opleves mindre angstfremkaldende, og herefter ses med gradvist flere og flere. Det kan ligeledes være en hjælp at ses med de kammerater, barnet er mest tryg ved først og derefter begynde gradvist at ses med dem, barnet er mindre tryg ved.

 

  • Rolige forældre, der signalerer tydeligt, at det er ufarligt og helt okay at skulle i institution/skole igen. Det er helt naturligt, at forældre ligeledes bliver utrygge ved og overvældet af skiftet fra at skulle blive hjemme og kun være sammen med de nærmeste til at sende sine børn afsted i institution med mange andre børn. Samtidig har dit barn brug for en voksen at læne sig op ad, når ængstelsen banker på.

Følgende kan være hjælpsomt, når man som voksen skal finde ro og tryghed i de nye rammer:

  • Afgræns så vidt muligt dine informationskilder omkring virussen til at komme fra anerkendte samt fagligt og forskningsmæssigt underbyggede kilder. Forsøg at læne jer op ad, og støt op om, at regeringens beslutninger er truffet på baggrund af mange kompetente fagpersoners perspektiver samt relevant viden om Corona-virussen og tidligere erfaringer med lignende tilstande.

 

  • Skærp dit fokus på, hvornår dine tanker om opstarten virker forberedende og hjælpsomme ift. at få taget de nødvendige forbehold, og hvornår de får mere karakter af at være bekymringer, der tager dit fokus og din energi fra det, der er vigtigt for dig i hverdagen. Hvis du får øje på, at bekymringerne har fået grebet om dig, så forsøg at ‘rive dig fri’ og ret din opmærksomhed hen på den hverdag og den konkrete aktivitet/handling, du er i gang med. Dette er nemmere sagt end gjort, men erfaring viser, at træning og øvelse heri kan være med til at skabe en hverdag, hvor bekymringer og ængstelighed fylder mindre.

Det er normalt at reagere på ændringer, og en tilpasningsperiode er derfor normalt

Husk, at når børnene – og i nogles tilfælde forældrene, skal retur til hverdagen, vil det være helt normalt med en tilpasningsperiode. I nogle henseende minder dette om det, vi ser, efter en lang sommerferie, men forskellen er her, at der vil være nye rammer, krav og forventninger i institution og skole, som endnu ikke er implementeret i børnenes vante rutiner.

Vi ved, at de fleste børn trives bedst i faste strukturer og rammer, og mange har decideret brug for dem – særligt når kravene i hverdagen er flere. Når børn begynder i skole og institution igen, vil de fleste derfor også bruge mere energi på at vende tilbage og på at leve op til de nye krav. De skal igen være væk fra deres forældre, gentilpasse sig og navigere i det større sociale fællesskab – samtidig med at de skal lære de nye omgangsregler at kende.

Selvom børn har godt af struktur, er det ikke ensbetydende med, at det altid er nemt for børn at tilpasse sig struktur. Det kan opleves som en stor forandring, når de igen skal vænne sig til skift og overgange – hjemme såvel som ude. Med den travle hverdag stilles der ligeledes krav til forældre og børn om overblik og fleksibilitet samt dermed energi og overskud. Nogle børn kan hurtigt miste overblikket, når energien er lav, og blive enormt utrygge i den uforudsigelighed, de kan opleve i forbindelse hermed.

En ny hverdag gøre nogle børn usikre og ængstelige

Mens nogle børn hurtigt vil tilpasse sig den nye hverdag, kan den hos andre forstærke eller vække ængstelse og bekymring. Her er forældrenes adfærd meget vigtig, da deres adfærd, som rollemodeller, skal stemme overens med det, de siger. Mange forældre oplever nemlig også en ængstelighed ved at sende deres børn retur, for er det nu sikkert?

Mens det er helt i orden at have den slags usikkerheder og drøftelser voksne imellem, så er det vigtigt for et barn, at når først mor og far har truffet en voksenbeslutning, så inddrages barnet ikke i, hvorvidt han/hun nu også er okay med dette. Det er for stort og uoverskueligt et ansvar at placere på børns skuldre og et ansvar, vi voksne alene skal stå med. Bliver man som forældre overvældet af situationen og de mange beslutninger, så er det vigtig, at søge råd og vejledning hos andre voksne – man skal ikke rådføre sig med sit barn.

Der er hjælp at hente

Bliver det over tid for svært for dit barn eller dig selv, at håndtere den nye og anderledes hverdag uden tilbagevendende ubehag, bekymring eller ængstelse, så husk, at der er mange dygtige fagfolk, som netop står klar til at hjælpe og guide.

Når det gælder Covid-19, så bygges skibet, imens det sejler, men det samme gør sig ikke gældende for den vejledning og eventuelle terapi, som ydes til børn, unge og voksne mod uro, angst og/eller tristhed. Denne hjælp bygger fortsat på mange års solid erfaring, forskning og udvikling, hvorfor der er afprøvet og evidensbaseret hjælp at hente, hvis du ikke kan overskue det hele selv.

Har du lyst til at vide mere, så læs om os og vores ydelser. Du må også altid ringe for en kort afklarende snak 🙂


Om forfatteren

Line Engedal

Line er autoriseret psykolog med speciale i behandling af børn og unge. Line tilbyder blandt andet behandling af børn og unge med skoleværing, angst, OCD, stress/belastnings- og tilpasningsreaktion samt depressive symptomer.


Åbning af daginstitutioner og grundskole – Covid-19

Åbning af daginstitutioner og grundskole – Covid-19

- Hvordan du kan forholde dig som forælder

Gæsteindlæg af Catrine Madsin. |  14. april 2020

Fra onsdag d. 15/4 åbner Danmark lidt igen, og startskuddet lyder først hos børnefamilierne med børn til og med 5. klasse. Det har givet mange reaktioner fra forældre landet over.

I dette indlæg vil du få:

  • Indblik i neuropsykologien bag, hvorfor både børn og voksne kan reagere utrygt i den aktuelle
    situation, samt hvorfor vi ikke alle reagerer ens.
  • 5 helt konkrete bud på, hvad forældre kan gøre lige nu og her for at forberede sig selv og ens børn på kommende opstart i daginstitution og grundskole. Her er der spækket med links og konkrete værktøjer lige til at gå i gang med.


Børn og voksnes reaktioner på oplevet fare/corona

Det menneskelige nervesystem er bygget til at reagere på fare. Når vores hjerne opfanger fare på færde, sætter den gang i vores stresssystem, så vi mobiliserer alle ressourcer til enten at kæmpe, flygte eller fryse. Det er som udgangspunkt et sundt system, der gør, at vi kan mobilisere vores kræfter til at toppræstere, samt at vi fx som art har overlevet at møde løver på savannen og bjørne i skoven.

I dagens vestlige verden møder vi dog sjældent løver på savannen eller bjørne i skoven. Men det er akkurat samme grundlæggende stresssystem, der sættes i gang, hvis man som forælder oplever corona-virus som en trussel mod sin egen eller sit barns trivsel og helbred. Vores stressreaktion afhænger af en kombination af, hvordan vi er som menneske, samt hvilken arv og livshistorik vi har med os.

Derfor møder vi også mange forskellige reaktioner lige nu, men de fleste ligner vores helt normale
reaktioner i situationer, vi oplever som utrygge eller direkte farlige. Nogle bliver fx hurtigt frustrerede og taler med store ord, nogle bliver ængstelige og får øgede katastrofetanker, nogle forholder sig helt stoisk til fakta, og andre er et sted midt imellem og udviser en naturlig skepsis men forholder sig i øvrigt roligt.

Voksnes utryghed ”smitter” børnene
Vi voksne har en særlig opgave lige nu med at huske på, at voksne er børns trygge base. Børn ser og
efterligner voksnes reaktioner, så hvis vi voksne er utrygge, vil vores børn mærke det og reagere på det. Derfor er det godt at starte med at kigge på egne usikkerheder og reaktionsmønstre og overvejer, hvad vi har brug for svar på, og hvilke strategier vi kan give videre. Lidt som metaforen fra flyveren – tag iltmasken på selv, før du hjælper dit barn, så klarer I jer begge bedst muligt.


Hvad kan jeg gøre lige nu og her som forælder?

Her følger 5 idéer:

#1 Søg informationer fra medier med høj troværdighed

Sociale medier har en stor stemme i nutidens informationsstrøm, og det er en stor styrke, at vi kan kommunikere på tværs af geografi, sociale klasser, osv. Men kildekritikken kan være lav, og der er ofte entendens til at samles i grupper, hvor vores holdninger ligner hinanden.

Opsøg derfor informationer fra medier, der er kendt for at have høj troværdighed. Det kan fx være Sundhedsstyrelsens materialer og anbefalinger om corona-virus

DRs ”Detektor” har også set på, hvad vi ved om, hvor farlig corona-virus er for børn.


#2 Tjek din e-boks for Sundhedsstyrelsens brev med gode råd til forældre ifht. opstart af skoler og daginstitutioner

Sundhedsstyrelsen har i disse dage udsendt et brev til at alle forældre med børn, der skal i daginstitution eller grundskole efter påske. Der er helt konkrete forlag til emner og sætninger, som kan være gode i samtalen med dit barn.

Brevet findes også her.

 

 

 

 

 

 

 

 


#3 Se Sundhedsstyrelsens små film om kommende opstart samme med dit barn

Sundhedsstyrelsen har lavet to små animationsfilm, som kan ses sammen med dit barn. Når I har set filmen, kan I tale om dem og minde hinanden om dem, når der opstår spørgsmål i hverdagen.

 

 

 

 

 

 

 

 


#4 Vær konkret og giv konkrete eksempler

Børn er meget konkret tænkende, og jo yngre de er, desto mere konkret tænkende er de. Derfor er der behov for, at vi voksne giver helt konkrete eksempler, som de kan genkende fra hverdagen. Fx:

Hvor langt er 2 meters afstand?

  • Læg fx en tommestok mellem jer og vis hvad 2 meter konkret er.
  • Hold en 2 meter lang snor mellem jer og gå rundt om barnet for at vise, at det gælder hele vejen rundt om barnet.
  • Mål almindelige ting, som barnet kender fra sin hverdag. Hvad er egentlig 2 meter? Fx
    • En voksencykel?
    • Hvor mange spisebordsstole ved siden af hinanden?
    • Er det højere end far?

Hvordan vasker man sine hænder godt, og hvornår skal man vaske dem?

  • Se Sundhedsstyrelsens film til børn om, hvornår og hvordan man skal vaskehænder

#5 ”Tøm hjernen” – Skab visuelt overblik over spørgsmål og svar

Hvis du selv eller dit barn er utryg ved situationen, kan det være godt at være opsøgende på både
spørgsmål og svar. Nogle af de mest almindelige kilder til usikkerhed og frygt er nemlig at mangle viden og overblik over, hvad der skal ske. Og hjernen bliver nemt overvældet af at holde styr på usikre tanker og spørgsmål i længere tid. Her kan det være godt at ”tømme hjernen” for spørgsmål, så vi får styr på usikkerheder og fakta. Og når deter skrevet ned eller vist med tegninger, er det ude af hovedet, og det er samtidig nemt at give samme svar næste gang, usikkerheden eller spørgsmålet opstod. På den måde sikrer vi både forudsigelighed og tryghed hos både børn og voksne. Man kan fx lave et skema, hvor fokus er på at holde styr på spørgsmål, fakta og hvad man kan gøre. Og når vi taler usikkerheder, kan det være godt at tilføje et lille ord som ”endnu” ved det usikre, fordi det signalerer til hjernen, at selvom vi ikke har svarene lige nu, så skal vi nok få dem. Det kan fx se sådan ud:

Spørgsmål/
bekymring
Hvad ved vi lige nu?Hvad ved vi ikke – endnu?Hvad kan jeg evt.
gøre (for at få svar)?

 

Start med dig selv:
Det kan være en god øvelse at starte med, at man som voksen udfylder sit eget skema. Så får man overblik over egene bekymringer og svar, og det er nemmere at agere roligt og med overblik, når man efterfølgende taler med sit barn.

Eksempel #1: Et skema udfyldt af en forælder kan fx indeholde disse spørgsmål og svar:

Spørgsmål/
bekymring
Hvad ved vi lige nu?Hvad ved vi ikke – endnu?Hvad kan jeg evt.
gøre (for at få svar)?
Hvornår starter mit barns skole?Skolen sender besked ud
senest tirsdag d. 14/4
Den præcise
opstartsdato
Afvent besked fra skolen
Hvilke forholdsregler skal skolerne tage?Sundhedsstyrelsen har
udsendt overordnede
retningslinjer
Hvad skolen helt
konkret vil gøre for at
leve op til
retningslinjerne
– Tjek sundhedsstyrelsens soveordnede retningslinjer her 
– Afvent skolens konkrete
udmelding
Hvad kan jeg som forælder tale med mit barn om for at forberede ham/hende på opstarten?Sundhedsstyrelsen har
udsendt et brev til alle
forældre, hvor de giver
konkrete anbefalinger til
emner at tale med børn om.
Hvordan det præcis
bliver i vores
skole/institution
– Tjek sundhedsstyrelsens brev her (s. 5-6).
Mit barn er i en særlig risikogruppe – hvordan forholder jeg mig så til skolestarten?– Spørg egen læge.
– Spørg skolen.
– Tjek Dansk Pædiatrisk
Selskabsanbefalinger her.
Hvad gør jeg, hvis mit barn udviser symptomer på sygdom?Store dele af befolkningen vil blive smittet med corona. Små og yngre børn har angiveligt ingen eller få symptomer. Følg sundhedsstyrelsens
anbefalinger ifht. at blive
hjemme.
– Tjek sundhedsstyrelsens
anbefalinger her for, hvordan
man forholder sig til
børns sygdom.
Hvordan støtter jeg mit barn, der tidligere har haft angst, så angsten minimeres eller ikke blusser op igen?Vi kender angstadfærden og de strategier, der har virket tidligere. Dem kan vi overføre til den nuværende situation, så vi er faktisk rimeligt godt klædt på.Hvad der måske
specifikt udløser
angsten i den nye
setting. Hvilke tanker og
bekymringer mit barn
har lige nu.
– Tal med barnet om fx,
barnets egne bekymringer, at de voksne også er opmærksomme på at hjælpe, samt at vi allerede ved, hvad der virker.
– Søg evt. hjælp hos de fagpersoner, der hjalp os
tidligere.

Links fra eksempel på voksenskema:

Tal med dit barn
Hvis dit barn har mange spørgsmål eller er utryg ved opstarten, kan det være en god idé at udfylde et skema sammen med barnet også. Her kan du som forælder spørge barnet om hans eller hendes spørgsmål. Dem skriver I så ned og noterer svarene ét for ét i kolonnerne ud for spørgsmålet. Ingen spørgsmål er dumme – jo flere spørgsmål I får besvaret sammen, desto mere ”tømmes hjernen” for uro. Skemaet kan gøre det nemmere for både barnet og forældrene at videregive information eller at huske, hvad der er talt om, og hvilke svar der er givet. Når spørgsmålene opstår igen, er det også nemt at vende tilbage til skemaet og give samme svar. Skemaet kan også opdateres, når I får nye svar. Lad også meget gerne barnet skrive i skemaet selv, og find gerne billeder i blade/aviser eller fra nettet og sæt ind, så I hurtigt kan orientere jer, og det ikke-læsende barn selv har ejerskab over skemaet.

Eksempel #2: Et skema udfyldt i en samtale mellem forælder og barn kan fx indeholde disse spørgsmål og svar:

Spørgsmål/
bekymring
Hvad ved vi lige nu?Hvad ved vi ikke – endnu?Hvad kan jeg evt.
gøre (for at få svar)?
Hvornår starter mit barns skole?Skolen prøver alt hvad de kan for at blive klar til at åbne torsdag d. 16/4Om de bliver helt klar, men så bliver de klar fredag eller mandag i stedetVenter på besked fra skolen senest tirsdag
Er alt helt som det plejer, når jeg kommer i skole igen?Nej, nogle ting er lige som de plejer, fx de samme lærere og de samme klassekammerater. Men både børn og voksne skal vænne sig til at gøre tingene lidt anderledesÆndrer skoleskemaet sig?
Skal vi være i vores eget klasselokale? (skriv de ting op, barnet beder om svar på, og som I skal søge svar op senere)
-Tjek listerne fra
sundhedsstyrelsens brev til forældre i e- boks d. 11/4 her.-Se også
Sundhedsstyrelsens lille animationsfilm om opstarten af hhv. børnehave og skole.
– Afvent skolens konkrete udmelding
Må jeg gå ind til far og mor om natten, hvis jeg bliver bange?Ja, altid!– Mor og far hjælper dig tilbage i egen seng og bliver hos dig, til du sover igen. (eller hvad aftalen er
hos jer)
Hvorfor må jeg ikke komme med ud og handle den ene dag, og næste dag må jeg
pludselig komme i skole igen?
Lige nu er det statsministeren og de andre kloge folk, der bestemmer. Og de ved, at det er tid til at komme i skole igen.Hvornår du må komme med i supermarked igen.
Hvis jeg starter i skole igen og smitter mormor og morfar, kan jeg så være skyld i, hvis de dør af corona?Nej.
Når du starter, har vi voksne valgt, at ingen af os skal se mormor og morfar i et stykke tid. Og når vi ser dem, husker vi at overholde de samme regler som i skolen for at undgå at smitte dem. Vi kan selvfølgelig FaceTime, der smitter vi jo ikke hinanden.
Hvornår vi kan besøge mormor og morfar igen fysisk.
Må jeg også lege med legekammerater igen, når skolen åbner?Ja, henne i skolen og uden for efter skoletid. Men der går lidt endnu, inden man må komme hjem til hinanden igen.Hvornår vi må have legeaftaler hjemme hos hinanden igen.
Jeg er bange for, at min angst bliver værre igen, gør den det? Det er normalt at blive utryg, når der sker mange nye ting, men det betyder ikke, at angsten vender tilbage.
Vi har jo prøvet det før, og vi ved, hvad du bliver utryg ved, og hvad vi skal gøre. Så vi er faktisk ret seje til at hjælpe hinanden med at slå angsten!
Hvad der præcis gør dig utryg i alt det nye – men det finder vi ud af og får styr på. Tal med forældre og lærere, når du bliver utryg. Sammen finder vi gode løsninger.

Vi håber, at ovenstående har givet inspiration til jer forældre, så I kan klæde både børn og voksne på til en
opstart, der er så tryg som muligt for alle parter.


Om forfatteren

Catrine Madsin

Catrine Madsin er psykolog med speciale i udviklingsforstyrrelser og belastningsreaktioner. Jeg er ansat på
Autismecenter Nord-Bo, hvor jeg arbejder med både fagpersoner, pårørende samt børn, unge og voksne
med autisme og andre diagnoser. Jeg formidle ofte viden om neuropsykologiske processer samt konkrete og
visuelt understøttede redskaber i arbejdet med at skabe udvikling og trivsel.