Tilbage til hverdagen – en forældreguide til dig med bekymrede børn

Af psykolog Line Engedal, cand.psych. aut. og psykolog Marie Tolstrup, cand.psych. aut., specialist og supervisor i psykoterapi med børn.

Af Line Engedal  |  15. april 2020

Mange familier har, i forbindelse med COVID-19 nedlukningen af Danmark, fået vendt op og ned på deres hverdag. Med den gradvise åbning lige om hjørnet, er der derfor også mange forældre som i disse dage bekymrer sig om, hvordan de bedst muligt kan støtte deres børn, så de sammen kan vende tilbage til en form for hverdag udenfor hjemmet. En hverdag der i en periode fremover vil være ny, anderledes og foranderlig.

For at hjælpe så mange børn – og forældre – gnidningsfrit tilbage til en sådan, ukendt og ny hverdag har vi i det følgende samlet nogle opmærksomhedspunkter og vejledning til mest mulig forudsigelighed og stabilitet, baseret på vores faglige viden og mangeårige erfaring med børn og bekymring/angst.

Hjælp dine børn ved at vende tilbage til gamle rutiner og rytmer:

  • Gamle sengetider og morgenvækning genintroduceres flere dage inden skolestart. Når man laver døgnrytmen om og begynder at vække børn tidligere, vil de i en kort periode få mindre søvn – det er naturligvis godt at få dette overstået, før hverdagen for alvor begynder, så barnet har tilstrækkelig energi til denne tid. Hvis rytmen er skredet meget, kan det være en fordel gradvist at vække sit barn tidligere og tidligere i dagene op til, at hverdagen begynder.

 

  • Gamle morgen- og aftenritualer genintroduceres. Det kan være svært for børn fra den ene dag til den anden at gå fra f.eks. at stå langsomt ud af sengen og blive mødt med et lækkert morgenbord til en morgen, hvor man skal hurtigt fra a til b og kun lige kan nå at sluge en portion havregryn på vejen.

 

  • Forsøg at fastholde de samme rutiner morgen og aften. Det kan være vigtigt for børn, der skal vænne sig til store forandringer i hverdagen, at rutinerne er de samme hver dag. Dette kan være med til at skabe overblik, genkendelighed og tryghed i en ellers foranderlig og lidt kaotisk hverdag, så her har du som forælder et vigtigt arbejde at gøre i at skabe struktur. Så selvom mødetidspunkterne kan variere, og dagene kan se lidt forskellige ud i disse tider især, er det ofte muligt at have den samme rækkefølge i hverdagsrutinerne. En del af de daglige rutiner kan med fordel være faste aflastende pauser med rolige individuelle aktiviteter, der kan give ro til hovedet, som kan være på hårdt arbejde.

 

  • Tydelige – og gerne tålmodige voksne. Bekymring, og for nogle forældre, usikkerhed ifm. en gradvis retur til hverdagen, kan øge angstniveauet og resultere i irritabilitet. Selvom det kan være udfordrende og svært i pressede og stressende situationer, skal vi som forældre have fokus på, at fastholde roen og tålmodigheden. Det kan være godt at minde sig selv om, at ens barn er på hårdt arbejde i denne omstilling. Barnet kan netop her have brug for en gentagen tydelig og konstruktiv guidning (med fokus på det, de skal gøre fremfor det, de skal holde op med at gøre).

Børn med tendens til ængstelse og bekymring kan have særligt brug for:

  • At de voksne indrammer og afgrænser snakken om de temaer og sammenhænge, som vækker bekymring. Der er fortsat mange usikkerheder og uklarheder, og for nogle en fremtid som endnu ikke føles tryg og sikker. Vær som voksen opmærksom på hvordan du håndterer dette, og sørg for at dit barn mindst muligt bliver involveret i din bekymring.

 

  • At begynde at øve sig i at udholde sin ængstelse og sit ubehag i mindre frygtede situationer inden opstarten i skole/institution. Fx: Gradvist se flere kammerater. Man kan starte med at ses virtuelt, hvis det opleves mindre angstfremkaldende, og herefter ses med gradvist flere og flere. Det kan ligeledes være en hjælp at ses med de kammerater, barnet er mest tryg ved først og derefter begynde gradvist at ses med dem, barnet er mindre tryg ved.

 

  • Rolige forældre, der signalerer tydeligt, at det er ufarligt og helt okay at skulle i institution/skole igen. Det er helt naturligt, at forældre ligeledes bliver utrygge ved og overvældet af skiftet fra at skulle blive hjemme og kun være sammen med de nærmeste til at sende sine børn afsted i institution med mange andre børn. Samtidig har dit barn brug for en voksen at læne sig op ad, når ængstelsen banker på.

Følgende kan være hjælpsomt, når man som voksen skal finde ro og tryghed i de nye rammer:

  • Afgræns så vidt muligt dine informationskilder omkring virussen til at komme fra anerkendte samt fagligt og forskningsmæssigt underbyggede kilder. Forsøg at læne jer op ad, og støt op om, at regeringens beslutninger er truffet på baggrund af mange kompetente fagpersoners perspektiver samt relevant viden om Corona-virussen og tidligere erfaringer med lignende tilstande.

 

  • Skærp dit fokus på, hvornår dine tanker om opstarten virker forberedende og hjælpsomme ift. at få taget de nødvendige forbehold, og hvornår de får mere karakter af at være bekymringer, der tager dit fokus og din energi fra det, der er vigtigt for dig i hverdagen. Hvis du får øje på, at bekymringerne har fået grebet om dig, så forsøg at ‘rive dig fri’ og ret din opmærksomhed hen på den hverdag og den konkrete aktivitet/handling, du er i gang med. Dette er nemmere sagt end gjort, men erfaring viser, at træning og øvelse heri kan være med til at skabe en hverdag, hvor bekymringer og ængstelighed fylder mindre.

Det er normalt at reagere på ændringer, og en tilpasningsperiode er derfor normalt

Husk, at når børnene – og i nogles tilfælde forældrene, skal retur til hverdagen, vil det være helt normalt med en tilpasningsperiode. I nogle henseende minder dette om det, vi ser, efter en lang sommerferie, men forskellen er her, at der vil være nye rammer, krav og forventninger i institution og skole, som endnu ikke er implementeret i børnenes vante rutiner.

Vi ved, at de fleste børn trives bedst i faste strukturer og rammer, og mange har decideret brug for dem – særligt når kravene i hverdagen er flere. Når børn begynder i skole og institution igen, vil de fleste derfor også bruge mere energi på at vende tilbage og på at leve op til de nye krav. De skal igen være væk fra deres forældre, gentilpasse sig og navigere i det større sociale fællesskab – samtidig med at de skal lære de nye omgangsregler at kende.

Selvom børn har godt af struktur, er det ikke ensbetydende med, at det altid er nemt for børn at tilpasse sig struktur. Det kan opleves som en stor forandring, når de igen skal vænne sig til skift og overgange – hjemme såvel som ude. Med den travle hverdag stilles der ligeledes krav til forældre og børn om overblik og fleksibilitet samt dermed energi og overskud. Nogle børn kan hurtigt miste overblikket, når energien er lav, og blive enormt utrygge i den uforudsigelighed, de kan opleve i forbindelse hermed.

En ny hverdag gøre nogle børn usikre og ængstelige

Mens nogle børn hurtigt vil tilpasse sig den nye hverdag, kan den hos andre forstærke eller vække ængstelse og bekymring. Her er forældrenes adfærd meget vigtig, da deres adfærd, som rollemodeller, skal stemme overens med det, de siger. Mange forældre oplever nemlig også en ængstelighed ved at sende deres børn retur, for er det nu sikkert?

Mens det er helt i orden at have den slags usikkerheder og drøftelser voksne imellem, så er det vigtigt for et barn, at når først mor og far har truffet en voksenbeslutning, så inddrages barnet ikke i, hvorvidt han/hun nu også er okay med dette. Det er for stort og uoverskueligt et ansvar at placere på børns skuldre og et ansvar, vi voksne alene skal stå med. Bliver man som forældre overvældet af situationen og de mange beslutninger, så er det vigtig, at søge råd og vejledning hos andre voksne – man skal ikke rådføre sig med sit barn.

Der er hjælp at hente

Bliver det over tid for svært for dit barn eller dig selv, at håndtere den nye og anderledes hverdag uden tilbagevendende ubehag, bekymring eller ængstelse, så husk, at der er mange dygtige fagfolk, som netop står klar til at hjælpe og guide.

Når det gælder Covid-19, så bygges skibet, imens det sejler, men det samme gør sig ikke gældende for den vejledning og eventuelle terapi, som ydes til børn, unge og voksne mod uro, angst og/eller tristhed. Denne hjælp bygger fortsat på mange års solid erfaring, forskning og udvikling, hvorfor der er afprøvet og evidensbaseret hjælp at hente, hvis du ikke kan overskue det hele selv.

Har du lyst til at vide mere, så læs om os og vores ydelser. Du må også altid ringe for en kort afklarende snak 🙂


Om forfatteren

Line Engedal

Line er autoriseret psykolog med speciale i behandling af børn og unge. Line tilbyder blandt andet behandling af børn og unge med skoleværing, angst, OCD, stress/belastnings- og tilpasningsreaktion samt depressive symptomer.